Sådan vælger du den rigtige sut til dit barn!
Velkommen til Littledeluxe bloguniverset
– det hyggelige hjørne dedikeret til at hylde den magiske rejse som det nu er at blive forælder.
På denne blog kan du finde svar på alt, du kunne tænke dig at vide som nybagt forælder. Forældrelivet er sommetider udfordrende; det kan jeg som mor til to godt skrive under på. Derfor vil jeg gerne, i samarbejde med mit team, dele min viden og gode råd med dig, så dit liv kan blive en smule nemmere med en lille ny.
God læselyst!
Kærlig hilsen
Annette Jensen, stifter af Littledeluxe
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% rabat på din første ordre.
Rabatten kan kun benyttes én gang.
Kontakt
Ønsker du vejledning eller har du spørgsmål til vores produkter, er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi er her for at hjælpe dig!
Skal mit barn have en rund, symmetrisk eller anatomisk sut?
Ét af de spørgsmål, vi oftest får fra forældre er: Hvilken sut vil være den bedste til mit barn? Helt grundlæggende kan man sige, at jo mindre pres, der er på gane, gummer og kæber, desto mere skånsom er sutten. Omvendt vil et stærkere pres mod gane, gummer og kæber øge risikoen for suttebid. Det er er bl.a. derfor, at en sut altid vil være at foretrække frem for en tommeltot.
Man skal desuden huske på, at suttebehovet hos et spædbarn handler om meget mere end at stille sulten – det lille barn sutter også for at finde tryghed. Jo mere naturlig sutten føles for barnet at bruge, desto større tryghed vil den også give.
Sutter kan opdeles i tre hovedkategorier med hver sine egenskaber:
- Runde sutter
- Symmetriske sutter
- Anatomiske sutter
Når man snakker om suttens form er det reelt suttedelens form man hentyder til.
Runde sutter
Runde sutter er en klassisk suttetype, der er kendetegnet ved, at de i formen efterligner et bryst. Derved understøttes en naturlig og korrekt sutteteknik hos barnet. Runde sutter føles mere naturlige for barnet at bruge end andre suttetyper.
Runde sutter anbefales til ammebørn, især hvis barnet starter tidligt med at bruge sut. Dette skyldes, at barnet bruger samme sutteteknik, når det sutter på den runde sut, som når det ammer ved brystet. At sutteteknikken er den samme modvirker sutteforvirring hos spædbarnet og gør det meget lettere at veksle mellem bryst og sut.
Symmetriske sutter
Symmetriske sutter er dråbeformede og let affladede i deres form. Det praktiske ved disse sutter er, at sutten ikke kan vendes forkert i barnets mund, da den symmetriske form netop bevirker, at sutten altid ligger korrekt i munden – uanset om den vender op eller ned. Derudover er de symmetriske sutter udformet med en fladere hals og suttehoved for at reducere pres på gane og gummer.
Anatomiske sutter
Anatomiske sutter har en suttedel, hvis form spejler mundens form. De anatomiske sutter er designet til at lægge et mindre pres på gane, gummer og kæber og er den mest skånsomme suttetype.
Materiale: Silikonesutter vs. latexsutter
Suttedelens materiale er også en ting, du bør forholde dig til, når du vælger sut til dit barn: Du kan vælge mellem sutter i silikone og sutter i latex. Hvor silikone et yderst allergivenligt materiale, er latex (eller naturgummi, som det også kaldes) et naturligt og mere fleksibelt materiale, som ikke så let bides i stykker. Silikone føres i forskellige kvaliteter, hvor den absolut bedste (reneste og mest allergivenlige) kvalitet kaldes medicinsk silikone.
VIDSTE DU?
De tre forskellige suttetyper har den specifikke suttedel og skjoldform af en grund. Den runde sut har et matchende rundt skjold for at vise, at denne form for sut ikke kan vendes forkert i babys mund. Den symmetriske sut har ligeledes et symmetrisk skjold, i dette tilfælde for at vise, at sutten kan vendes både opad og nedad i babys mund. Den anatomiske sut kan kun vendes på én rigtig måde babys mund, og skjoldet afspejler dette; hvis sutten vender forkert i babys mund, vil du straks blive opmærksom på dette ved at se på skjoldet. Det er vigtigt, at sutterne vender rigtigt i babys mund for at understøtte en korrekt udvikling af kæbe og kranie og derved undgå unødig belastning af disse parter.
Husk, at alle børn er forskellige
Derfor er det vigtigt, at I prøver jer frem, og finder den sut, som lige netop dit barn trives bedst med. Husk, at suttens primære funktion er at give trøst, og hvis dit barn ikke finder trøst i sin narresut, er risikoen, for at tommelfingeren tages i brug, desto større. Derfor siger jeg altid til bekymrede forældre, at tingene skal ses i det rette perspektiv: Det kan godt være, at der er forskel på sutter:
Men en sut er ALTID at foretrække sammenlignet med en tommeltot – og meget nemmere at stoppe med igen!
Nu er der kun tilbage at ønske dig en rigtig god suttejagt!
Bedste hilsner
Annette