Bider dit barn i sutten?

Hvis du begynder at kunne se bidemærker på niplen af dit barns sut, vil vi anbefale dig, at du i den nærmeste fremtid afvænner dit barn fra at bruge sut. Sutter er beregnet til at blive suttet på; de er ikke designet til at blive tygget på.
Tjek altid sutten for slitage
Så snart dit barn begynder at få tænder, er det vigtigt at tjekke sutten dagligt. Det kan du gøre ved at trække i niplen og kigge nærmere efter. Er der slitage af nogen art, skal du straks kassere sutten.
Læs også: Hvor tit skal jeg udskifte mit barns sutter?
Bideringe som alternativ
Når de første tænder begynder at komme frem, vil dit barn typisk have lyst til at putte alt i munden. Tandkødet vil ofte klø, og det kan også gøre ondt, når de små tænder er på vej ud. Bider dit barn igennem sutten, kan det være en god idé at købe en bidering til dit barn. En bidering kan være mere udfordrende at sutte på, men det er et forsøg værd.
Minimer brugen af sutter
Minimer brugen af sutter så snart du spotter bidemærker i suttedelen. Vi anbefaler, at du kun giver dit barn sut, når det skal falde i søvn. Hvis dit barn fortsætter med at bruge sut ved 4-årsalderen, kan det dog resultere i suttebid. Denne form for tandskade viser sig normalt omkring 4-6 årsalderen, når de permanente tænder begynder at erstatte dit barns mælketænder. For at undgå tandproblemer anbefaler vi, at man stopper med at bruge sut ved 3-års alderen. Før du starter processen med afvænning fra sut, kan du prøve at skifte fra silikonesut til latexsut (hvis dit barn altså på nuværende tidspunkt bruger silikonesut). Latex er nemlig mere elastisk end silikone, og det er sværere for små mælketænder at bide igennem dette materiale. Men husk, at der er ingen sutter, der er beregnet til at blive bidt i.
Læs også: Naturgummi versus silikone