6 ting der forkorter suttens holdbarhed
I løbet af suttens korte levetid bliver den skoldet, tygget på, rykket i, smidt på jorden og udsat for lidt af hvert. Det giver sutten en naturligt begrænset holdbarhed.
Som tommelfingerregel anbefaler vi, at du udskifter sutten efter seks ugers brug. Men flere faktorer kan enten forkorte eller forlænge suttens levetid.
Læs også: Hvornår skal jeg udskifte mit barns sutter?
1. Opbevaring
Lys og varme påvirker suttens holdbarhed. Opbevar altid de rengjorte sutter tørt, mørkt og ikke for varmt. Især naturgummisutter tager skade af varme og sollys.
2. Rengøring
Rengør sutterne korrekt - forkert rengøring kan ødelægge materialet. Undgå at koge dem, lægge dem i opvaskemaskinen eller bruge rengøringsmidler. Skold dem i stedet kortvarigt i kogende vand.
Læs mere om, hvordan du skolder sutter korrekt.
3. Antal sutter i brug
Hvis dit barn bruger flere sutter ad gangen, slides hver sut mindre. Har du naturgummisutter, anbefaler vi, at du roterer mellem flere – naturgummi udvider sig nemlig over tid, i modsætning til silikone.
Læs mere om, hvorfor sutten vokser.
4. Hvor ofte sutten bruges
Jo oftere sutten bruges, desto hurtigere slides den. Derudover varierer det, hvor kraftigt børn suger på sutten - et kraftigt sug kan især forkorte naturgummisutters levetid.
5. Tygger dit barn på sutten?
Når de første tænder bryder frem, begynder nogle børn at bide i sutten. Det kan virke rart for barnet, men mælketænderne kan hurtigt ødelægge sutten. Hvis dit barn bider, bør du vælge en sut, der er designet til dette behov.
6. Materiale: Naturgummi vs. silikone
Der er forskel på, hvor længe en sut holder, alt efter hvilket materiale den er lavet af. Naturgummi er 100% organisk og har derfor en kortere levetid end silikone.
