Beskyt dit barn mod skadelig kemi
Vores børn er hver dag i kontakt med mange produkter, der kan indeholde problematiske eller skadelige kemikalier. Som forældre kan vi – hvor gerne vi end vil – ikke beskytte vores børn mod alt. Det ville ganske enkelt være en for stor opgave.
Derfor handler det om at prioritere dine kræfter. Sæt ind dér, hvor det giver mening, og hvor du og dit barn får størst effekt. Og husk: du behøver hverken at gå i panik eller få dårlig samvittighed.
Få overblik over de skadelige stoffer
Jeg har skrevet dette blogindlæg for at give dig et overblik over nogle af de mest almindelige skadelige stoffer. Når du ved, hvad du skal undgå, og hvordan du gør det, bliver det lettere at navigere sikkert gennem junglen af produkter.
Det behøver hverken være tidskrævende eller uoverskueligt at beskytte dit barn mod skadelig kemi. Du kan gøre en stor forskel med få, enkle forholdsregler – dem finder du nederst i artiklen.
Hvad er hormonforstyrrende stoffer?
Menneskets hormonsystem kan påvirkes af både ydre faktorer (fx fødevarer, tøj og indeklima) og indre faktorer (fx stress). Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier, som kroppen kan forveksle med hormoner. De kan hæmme eller aktivere kroppens hormonreceptorer og dermed forstyrre hormonbalancen.
Disse stoffer kan skade sædkvaliteten, fremrykke puberteten hos piger, medføre misdannelser på fostre og øge risikoen for bryst- og testikelkræft. Selv meget små mængder kan skabe hormonforstyrrelser.
Eksempler på hormonforstyrrende stoffer:
- Bisphenol-A
- Parabener
- Phthalater
- Pesticider
Disse skadelige stoffer bør du kende
Bisphenol-A
Bisphenol-A – eller bisphenoler – står på EU’s liste over mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Det er forbudt i materialer, der har kontakt med fødevarer til børn under tre år. Tidligere blev stoffet fundet i sutteflasker og tudekopper af polycarbonatplast (PC), hvor små mængder kunne afgives. Selvom niveauet lå under grænseværdien, blev materialet forbudt i Danmark.
Til gengæld viser undersøgelser, at narresutter med skjold af polycarbonat ikke afgiver bisphenol-A, og derfor vurderes de som sikre at bruge.
N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer
De fleste N-nitrosaminer er kræftfremkaldende, og der er strenge grænser for, hvor meget der må være i produkter til børn under tre år – især i produkter, der kommer i kontakt med munden. Nitrosaminer findes i mange fødevarer som saltet eller røget kød, i kosmetik og i gummiprodukter som naturgummi.
Under produktionen af naturgummisutter fjernes nitrosaminerne gennem vask. Alle naturgummisutter testes løbende for nitroserbare stoffer. Små mængder kan frigives, når sutten bruges, men i langt mindre grad end i fx kosmetik eller madvarer.
Parabener
Parabener bruges som konserveringsmiddel i cremer, shampoo og kosmetik. I Danmark har det siden 2011 været forbudt at anvende visse parabener i produkter til børn under tre år, da de mistænkes for at være hormonforstyrrende og kan fremkalde allergi. Svanemærkede produkter må ikke indeholde parabener.
Miljøstyrelsen anbefaler at undgå propylparaben og butylparaben, som ofte findes i bodylotion og solcreme.
Parfume
Parfume er et kendt allergifremkaldende stof, som sjældent har en nødvendig funktion. Det kan give kontaktallergi, som varer hele livet – allergien kan ikke forsvinde, kun forværres. Derfor bør du altid vælge parfumefri produkter, især til børn.
Pesticider
Pesticider er sprøjtemidler, som kan virke hormonforstyrrende. Økologiske frugter og grøntsager indeholder generelt langt færre pesticider end konventionelle. Husk dog altid at vaske frugt og grønt grundigt for at fjerne rester af sprøjtemidler, selv når de er økologiske.
Phthalater
Phthalater er kemiske stoffer, der bruges som blødgørere i plastik (PVC). Ikke alle phthalater er lige skadelige, men nogle – herunder DEHP, DBP, DIBP og BBP – er kendt for at være hormonforstyrrende og bør undgås helt.
