Nytårsaften og spædbørn
Giv din baby den bedste start på det nye år
Nytårsaften er traditionen tro en aften med fest, farver og fyrværkeri – men også en aften, hvor mange forældre ikke ved, hvordan deres lille reagerer. Nogle babyer sover trygt hele natten, mens andre bliver forskrækkede over bragene, sover uroligt og har brug for ekstra trøst.
Her får du gode råd til, hvordan du kan gøre nytårsaften roligere og mere tryg for din baby.
6 gode råd til nytårsaften med baby
- Giv dit barn tryghed og nærhed, hvis det bliver bange for de høje lyde.
- Vis gennem din egen ro, at der ikke er noget at være bange for.
- Hold aftenen i trygge og velkendte omgivelser.
- Spil blid baggrundsmusik – klassisk klavermusik virker beroligende.
- Prøv apps med hvid støj, som kan dæmpe forskrækkelsen.
- Spring bordbomberne over – de kan virke voldsomme på baby.
Det er naturligt at blive forskrækket over høje lyde
Små børn reagerer instinktivt på høje lyde, fordi hørelsen allerede er udviklet, men de har endnu ikke lært at lukke støjen ude. For en baby, der ikke har mange lydoplevelser, skal der ikke meget til at vække forskrækkelsesinstinktet.
Giv dit barn masser af tryghed
Den bedste tryghed får dit barn, når det mærker din ro. Hvis mor og far bevarer roen, vil det smitte af på barnet. Det kan hjælpe at amme eller holde barnet tæt, mens bragene står på – fysisk kontakt dæmper frygt og gør det lettere at falde til ro igen.
Trygge rammer er vigtige
Overvej at holde nytårsaften hjemme, hvis dit barn let bliver påvirket af lysglimt og lyde. Kendte omgivelser giver ro. Skal I ud, så sørg for at medbringe barnets yndlingssut, bamse eller andre genkendelige trøsting.
Baggrundsmusik kan tage toppen af forskrækkelsen
Baggrundsmusik kan mindske de pludselige chok. Spil gerne musik, barnet kender i forvejen – gentagelse giver tryghed. Klassisk klavermusik eller rolige melodier kan gøre overgangen til søvn lettere.
Ikke to børn er ens
Nogle babyer reagerer voldsomt på nytårsaften, mens andre tager det helt roligt. Det afhænger af barnets sensitivitet og hvor trygt det føler sig i omgivelserne. Stol på din intuition – du kender dit barn bedst.
Pas godt på hinanden – og godt nytår!
PS: Husk, at ingen kender jeres barn bedre end jer. Som forældre til jeres barn, er det jer, der kender jeres barn bedst og ved, hvad det kan holde til. Derfor er det også kun jer forældre, der kan vurdere, hvordan I kommer bedst ind i det nye år, og hvilke hensyn jeres barn har behov for.
